PMI Denmark, er en del af Project Management Institute (PMI®). Chapteret afholdte sin stiftende generalforsamling i december 1999, og fik sin status som nyt Chapter bekræftet af PMI i januar 2000. Der er i dag 315 medlemmer i det danske Chapter (ultimo april 2016).

Siden PMI blev grundlagt i 1969 er organisationen vokset til at være verdens førende organisation indenfor projektledelse. Med mere end 700.000 medlemmer, frivillige og certificeringsholdere på verdensplan.

PMI's arbejde for at øge professionalismen i projektledelse omfatter bl.a. udarbejdelse af standarder for projekt- og programledelse samt porteføljestyring. Der afholdes seminarer og uddannelsesprogrammer og ikke mindst certificering af projektledere som f.eks. Project Management Professionals (PMP®). Stadig flere virksomheder vælger PMI standarder som grundlaget for deres projektledere og projektledelse.I dag foregår alle certficeringer som computer baserede eksaminer, hvilket har givet større fleksibilitet.

Det danske chapter afholder årligt en række medlemsarrangementer i København og Århus der giver medlemmerne gratis mulighed for at høre interessante danske og internationale talere indenfor projektledelse og netværke med ligestillede. Derudover udgiver det danske chapter et nyhedsbrev på kvartalsbasis og en årsrapport med information omkring chapterets aktiviteter, anmeldelser af bøger og webinars såvel som artikler omkring interessante emner med relation til projekt, program og porteføljestyring.